lørdag den 17. december 2016

"Savannah" - 40 år efter

For 40 år siden spillede jeg i band'et ACHE. Vi spillede symfonisk rock og turnerede flittigt. ACHE's guitarist - og leder - Finn Olafsson havde desuden i efteråret 1976 indspillet solo-albummet "Savannah". Derfor var det naturligt at vi havde nogle sange (nemlig tre) fra dette album med på live-repertoiret.

Dengang kendte vi ikke ord som Compact Disc, digitalisering, remaster, digitale tjenester. For slet ikke at tale om facebook, youtube og blog.
Når vi skulle tale sammen i band'et, ringede vi til hinanden. På fastnet-telefoner. Og hvis ham vi skulle have fat i ikke var hjemme ringede vi bare lidt senere igen. Eller næste dag.

af Per Wium, musikjournalist

Finn Olafsson's LP "Savannah" er lige nu udgivet på remastered CD og som digital udgivelse. Knap 40 år efter udgivelsen på forlaget KMF i foråret, 1977.
Den har fået en meget mere åben og direkte lyd i forhold til LP-udgivelsen i forrige årtusind. En åben lyd, der klæder den ofte enkle og meget smukke musik. Og rolige! Ved mit genlyt her årtier efter slår det mig hvor roligt og balanceret musikken fremstår.

Som tre gamle venner

En kedelig decemberdag for en uge siden genhørte jeg "Savannah". Med særlig attention på tre sange, som jeg var med til at spille dér for ca 40 år siden. Jeg spillede HAMMOND orgel, synthesizer og Würlitzer el-piano.
Dengang var jeg i starten af 20'erne. I dag er jeg tæt på de 63 år.
De tre sange er som at møde mennesker, man ikke har set i årtier.

"Do You believe"
Jeg var vild med Allman Brothers Band og "Do You believe" mindede mig lidt om den storswingende amerikanske gruppe. Så jeg var rigtig glad for at spille den dengang.
Dejligt drive, iørefaldende melodi.

"Savannah" (titel-track)
Hov! Intro'en er helt anderledes end jeg husker den. Og nu véd jeg da hvorfor.
Vi spillede på den omfattende 1980-turne en meget stor version af nummeret.
Jeg spillede både "strings" og HAMMOND i intro'en. Og jeg havde næsten glemt den originale lyd på pladen. Sjovt.
Efter intro'en kommer "Savannah"s karakteristeriske guitar-tema. Meget iørefaldende, meget catchy. Og det fører os direkte ind i det stolte B-stykke, hvor den får fuld gas.
Nummeret er i 6/8-dels-takt. Finn har altid været glad for at komponere i tre-delt takt.

"Free to be"
Apropos taktarter: Første del er i 3/4-dels takt. I et tungt (og modent) beat.
Tænk!! - Jeg sidder og synger min korstemme fra dengang. Jeg har ikke tænkt på den siden ca. 1978. Tankevækkende!
Anden del er uptempo. Og her opdager jeg noget sjovt. Som i virkeligheden mere handler om en ændring hos mig end i musikken. DENGANG kunne jeg bedst lide uptempo-stykket. I dag kan jeg faktisk bedst lide det tunge 3/4-dels stykke.

Tidløs og genremangfoldig musik

Det slår mig på den gode måde at Finn Olafssons "Savannah"-plade er ganske tidløs. Meget af musikken kunne sagtens være flere hundrede år gammel. Samtidig med at den virker ny. 
På samme måde er det dejligt at den ikke låser sig fast i en bestemt genre. Der er mange musikalske udtryk på pladen. Og Finn manøvrer flot mellem det akustiske og det elektriske. Dét overrasker mig nu ikke  :-)

Et dejligt genlyt. Tillykke til min ven og musikpartner, Finn!


OLAFSSONGS: Finn Olafsson's Savannah. OCD 058 samt på digitale medier.







Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar